Shopping Cart

Ami Chen Mills-Naim
Ami Chen Mills-Naim

Ami Chen Mills-Naim

Ami Chen Mills-Naim er en international foredragsholder, coach, underviser, redaktør og forfatter til “The Spark Inside: A Special Book for Youth“. Hun skrev også en bog om Central Intelligence Agency og politisk studenteraktivisme på universitetscampusser lige efter sin eksamen fra Northwestern University i kommunikation, film og kreativ skrivning i 1989.

Sammen med sin afdøde far, samfundsforskeren og psykologen Dr. Roger Mills (der betragtes som en pioner inden for arbejdet med De Tre Principper globalt), var hun med til at grundlægge nonprofitorganisationen Center for Sustainable Change og fungerede som dens administrerende direktør og uddannelsesdirektør i et årti. I denne periode indsamlede hun næsten en million dollars i finansiering til kurser baseret på De Tre Principper i hele USA. Hun arbejdede også sammen med W.K. Kellogg Foundation, San Francisco Foundation og Shinnyo En Foundation om at implementere National Community Resiliency Project med transformerende resultater i lokalsamfund i hele USA.

Ami Chen Mills-Naim er international foredragsholder og undervist i De Tre Principper i næsten 30 år, samt uddannet andre coaches i denne forståelse.

I 2019 sluttede Ami sig til onlineforummet Positive Deep Adaptation, som blev startet af professor Jem Bendell fra University of Cumbria efter udgivelsen af hans artikel om klimakollaps, “Deep Adaptation”. Hun har været lobbyist og frivillig for Citizens Climate Lobby, hvor hun mødtes med Jimmy Panetta og andre i Washington DC.
Hun var også med til at grundlægge Santa Cruz Chapter of Extinction Rebellion. Hun var også med i den internationale arbejdsgruppe for regenerativ kultur i den globale klimaaktivitsgruppe Extinction Rebellion, hvor hun bragte paradigmet om De Tre Principper ind i deres arbejde.
Hendes nuværende fokus er at bringe de spirituelle principper og social, politisk og økologisk aktivisme sammen. I 2022 stillede hun op til et lokalt politisk valg for at bringe klimaspørgsmål i fokus ved diskussioner i lokalsamfundet. 

Ami Chen Mills-Naim tilbragte en del af sin barndom på Salt Spring Island i British Columbia, hvor hendes far blev elev hos filosoffen Sydney Banks. Udover principperne har Amis spirituelle studier fra en ung alder spændt over en bred vifte af lærere, forfattere og traditioner.

Ami har arbejdet med børn, unge, familier og lokalsamfund i mere end 25 år. Gennem relationer til store fonde har Ami udviklet omfattende projekter om resiliens i lokalsamfundet, der omfatter skoler, lokale organisationer, forældregrupper og private partnerskaber.

Gennem sit forfatterskab, undervisning og projektledelse har Ami haft en betydelig indflydelse på den spirituelle bevidsthed globalt og har medvirket til udarbejdelse af litteratur og videoprogrammer om anvendelsen af principperne med unge, familier og i lokalsamfund over hele USA. Som tidligere direktør for National Community Resiliency Project, finansieret af Kellogg Foundation, hjalp hun med at formidle De Tre Principper til lokalsamfund, grupper og organisationer i Charlotte, North Carolina, Mississippi-deltaet, Des Moines, Iowa og San Francisco Bay Area. 

Derudover er Ami en prisvindende forfatter og journalist, som har været vært for sit eget radioprogram og podcast, “On the Front Porch with Ami Chen: Spiritual Dialogues for the 21st Century”.

Amis nuværende fokus er at hjælpe familier, lærere og børn ved at dele og udvide en forståelse af principperne, af medfødt visdom og det, hun kalder “den levende, åndende, formløse sandhed” … både inden for og adskilt fra enhver bevægelse eller organisation.
Desuden deler Ami det dybe potentiale i vores sande natur og kærlighedens enkle kraft til at hjælpe folk med at slippe deres mentale lidelse.

Link til Ami Chen Mills-Naims hjemmeside og YouTube videoer

Du kan besøge Amis hjemmeside her.

Du kan finde Amis YouTube kanal her.

Interview med Ami Chen Mills-Naims far, psykologen Dr. Roger Mills

Bøger