Hvad f*ck er der galt med mig?

Hvad f*ck er der galt med mig?

Forsidebillede til bogen "Hvad f*ck er der galt med mig?" skrevet af psykolog Jette Gelbek
0.0/5
| På lager

kr. 189,95

Der er fri fragt på køb over 599,-
  • Forfatter
  • Format
Paperback
  • Sprog
Dansk
  • ISBN
9788794322300

Hvad f*ck er der galt med mig?

0.0/5
| På lager

kr. 189,95

Der er fri fragt på køb over 599,-

“Hvad f*uck er der galt med mig?” er skrevet af psykolog Jette Gelbek.

Vi kommer let til at tale om unge, som om det er svært at være ung og trives. Stress, angst, diagnoser og ydre pres fylder meget i medierne, og det er let at komme til at føle sig forkert som ung i dag. Det er næsten alt for let at komme til at overpsykologisere og tro, der er noget i vejen med os, hvis vi føler os stressede eller oplever selvtilliden falde. Mange bøger handler om alt det, der skaber mistrivsel. Det gør denne bog ikke. Denne bog handler om unge og trivsel. Et af sindets mekanismer er nemlig, at det vi vander, det vokser.

”Hvad f*ck er der galt med mig?” er således en psykologibog til unge, fagfolk og andre, der er interesserede i psykisk sundhed, trivsel og den letteste vej til selvudvikling.

Jette Gelbek har gennem sit virke som psykolog opdaget, at når vi hører andres tankelogik, så giver deres handlinger altid mening. Meget af det, unge gør, er i virkeligheden trivselsbestræbelser. Fx giver det god mening at blive hjemme den dag, man skal holde oplæg, hvis angsten opleves som en alarm, der signalerer fare. Derfor er det vigtigt at vide, hvad der skaber vores oplevelser og hvad følelserne faktisk signalerer.

Forfatteren viser os sammenhængen mellem psykisk sundhed, tanker og bevidsthed gennem fortællinger fra terapien og ved på humoristisk vis at trække eksempler fra sit eget liv. Bogen bliver således let læst og der er mange praktiske og konkrete eksempler på hvordan livskvaliteten kan øges, livet kan leves lettere og roen kan indfinde sig.

Hverdagseksempler fra unge mennesker i bogen

I gennem bogens hverdagseksempler fra unge trækkes læseren dybere ind i forståelsen af, at tanker er illusioner. Det er fx lettere at koncentrere sig om det faglige i en fremlæggelse, når vi ved, at vi ikke kan tænke andres tanker. Det er en illusion. Vi kan kun opleve vores egne tanker om, hvad vi tror de tænker, og hvis vi ser kammeraterne igennem usikre tanker, så vil vi opleve  sikkerhed og have lyst til at undgå at fremlægge. Det hjælper at vide, at det er tankeskabte forestillinger, vi oplever. Følelserne er vores naturlige guide, der fortæller os, hvilke tanker vi ser verden igennem. Følelserne fortæller os ikke direkte, hvad der sker i verden. Vi oplever verden indefra og ud. Når vi forstår, hvordan sindet virker, så vil vores livskvalitet automatisk øges og vi behøver ikke længere bruge kræfter på personlig udvikling. Vi er simpelthen skabt til at have det bedst, når vi anstrenger os mindst med tankerne.

I “Hvad f*ck er der galt med mig?” tages der udgangspunkt i den psykologiske forståelse de tre principper om tanker, bevidsthed og livskraft. Bogen er delt op i kapitler, der svarer til de mest almindelige følelser, vi bøvler med i hverdagen: Angst, stress, selvtillid og selvværd samt vrede. Der er desuden et kapitel om søvn. Bogen er pædagogisk opbygget med fremhævning af de vigtigste pointer og opsummeringer efter hvert afsnit.

Uddrag fra forordet af Mette Louise Holland, forfatter til bestselleren ”Dit selvhelbredende sind”:
”Perfekt. Du har allerede taget dit livs vigtigste bog i hånden, og endda åbnet den og slået op på forordet. Så mangler du bare én ting, for at dit liv aldrig bliver helt det samme igen – at læse den.”

Profilbillede af psykolog og forfatter Jette Gelbek.

Jette Gelbek er uddannet psykolog fra Københavns universitet i 2001 og har gennem sit arbejdsliv arbejdet med børn, unge og voksne i PPR regi.

Jette har skrevet bogen “Hvad f*ck er der galt med mig?“, der henvender sig til unge mennesker.

Siden 2014 har Jette været selvstændig psykolog og har derigennem brugt en del af sin tid på at have samtaler med unge på gymnasier. Hun havde en 2 årig metakognitiv efteruddannelse, da hun stødte på den psykologiske forståelse De Tre Principper, og psykologien blev vendt på hovedet.

Skiftet fra at se efter, hvad der er galt og skal fikses til at se efter det psykisk sunde i os alle, forandrede både den terapeutiske praksis og hverdagen for Jette og inspirerede hende til at dele sine erfaringer ved at lave små videoer på de sociale medier, ved at holde kurser og ved at skrive ”Hvad f*ck er der galt med mig?”

Udover at være psykolog, så er Jette mor til 3 unge mennesker, hvoraf kun en enkelt bor hjemme. Jette har privat praksis i Stenløse på Sjælland.

Jettes hjemmeside

Du kan læse mere om Jette på hendes hjemmeside her:

https://mentalbalance.dk

Jettes YouTube kanal

Her er link til Jettes YouTube kanal

https://www.youtube.com/@JetteGelbek

YouTube videoer med Jette Gelbek

Anmeldelser

{{ reviewsTotal }}{{ options.labels.singularReviewCountLabel }}
{{ reviewsTotal }}{{ options.labels.pluralReviewCountLabel }}
{{ options.labels.newReviewButton }}
{{ userData.canReview.message }}