I mit arbejde som sundhedsplejerske møder jeg allerede forældrene i graviditeten og jeg har gjort det til en vane at bede dem om at opgive listen over alle deres forventninger, de har til fødslen, opdragelsen, ja livet som familie i det hele taget. Forventninger, de har læst sig til i bøger, eller set på de sociale medier. De fleste har sådan en liste, men jo flere forventninger vi har til, hvordan ”det rigtige liv” udfolder sig, jo mere skuffede bliver vi. Forventninger om fremtiden er forestillede tanker, som intellektet intet ved om. Men lige så snart, at vi køber ind på disse forestillede forventninger, som jo altid har et islæt over sig omkring, hvor perfekt alting bliver, så kan vi kun blive skuffede og føle os forkerte. Og disse forestillinger er slet ikke nødvendige. Livet er så smart indrettet i os mennesker, at vi udover vores gode intellekt, som er eminent til at planlægge en tur til Korsør og retur, også er indrettet med en intuition, der er forbundet med en dybere visdom, som man kunne kalde livets visdom. Intuitionen guider os med forslag til alt muligt, som intellektet aldrig kunne have udtænkt. Hvor smart er det lige? Så kommer det obligatoriske spørgsmål: ”Hvornår ved jeg så, at det er intuitionen, der taler?” Godt spørgsmål! Intuitionen guider os indefra med en afslappet, rar følelse, som fortæller os, at vi kan stole på vores tanker. Stort punktum. Omvendt guides vi også til at opdage, når vi er faret vild i tankerne og disse forvrænges. Dette kan vi opdage, når vi mærker anspændthed. Denne anspændthed er feedback til os om IKKE at stole på tænkningen lige der og lade tanke systemet få ro.

Ved siden af mit arbejde som sundhedsplejerske driver jeg også en privat praksis med terapiforløb for mennesker, der er berørte af spiseforstyrrelser, selvskade samt pårørende til samme gruppe. Og jeg ser nogle gange en sammenhæng mellem spiseforstyrrelser og bekymrede forældre. Forældre, der skal hjælpes til, at genfinde tillid til deres barn og dets iboende sundhed. Bekymring har intet med kærlighed at gøre. Afhængighed er heller ikke kærlighed. Som sundhedsplejerske og terapeut får jeg forældre til at reflektere over, hvordan de bruger sig selv. Lever de det meste af deres liv ud fra kontrol og tabeller? Eller lever de det meste af deres liv fra tillid og tro på, at livet er en medspiller og ikke en modspiller, der skal bekæmpes? Svaret er altid, at de lever livet mere fra intellektet end fra intuitionen det vil sige med størst fokus på kontrol og styring. Derfor ligger der en genopdagelse i, at forældre overgiver sig til livets styring og genopdager, at intellektet ikke behøver at regne ud, hvad deres barn kan og ikke kan. Når forældre genfinder denne tillid til barnets iboende sundhed, bliver det nemmere at være forældre. Men det bliver faktisk også nemmere at være barn, da barnet får lov at mærke, erfare og lære af verden.

Det er altså lige så vigtigt, at børnene lærer at møde anspændthed – modstand – i livet og erfare, at noget, der gør ondt, som regel går over igen, som det er at møde glæde. Bare tænk på, hvor svært det er at lære at gå. Her bliver barnet ved med at prøve, selvom det falder igen og igen og slår sig. Men barnet oplever stolthed, når det endelig lykkes og dette viser barnet, at man skal øve sig mange gange for at mestre nye færdigheder. Der er ingen fejl i naturen og da mennesket også er et stykke natur, så er det åbenbart ikke en fejl, at vi skal øve os på noget mange gange, før vi lykkes med det. Men denne modstand, hader intellektet. Intellektet ønsker bare, at livet skal være forudsigeligt og nemt. Men modstand er en del af livet. Ligesom der er ebbe og flod og mørke og lys, er der også kontraster af lethed og modstand i livet, som vi kan lære og vokse af, hvis vi ser gaven i modstanden. Modstanden fra sommerfuglens kokon, giver den kommende sommerfugls vinger styrke nok til at kunne flyve. På samme måde er modstand i ethvert liv, en gave der er pakket ind i noget til tider rigtigt grimt indpakningspapir som f.eks. en spiseforstyrrelse eller selvskade. Kunsten i livet er at lære at have tillid til modstanden og IKKE kæmpe imod. Inviter modstanden til te og giv den masser af kærlighed og lys. Når modstanden (intellektet) bliver mødt med kærlighed i stedet for fordømmelse, så slipper den sit greb om os og hjælper os til at se livet med nye perspektiver og muligheder. Når vi mennesker overgiver os til, hvad der er, så slipper ubehaget os nemmere. Fuldstændig lige som at kæmpe i et hestehul eller kviksand, hvor kampen kun gør ondt værre. De samme love, der lever naturen i kviksand og hestehuller i havet, lever vores sind. Livet gør ondt nogle gange og det er så vigtigt, at vi ved, at vi kan klare dette ubehag og at der er intet, der er håbløst, når vi kigger på det med kærlige øjne.

Tilbage i tiden var der måske ikke den store tradition for at tale om ting, der gjorde ondt, men det har psykologien senere gjort op med. Gymnasier laver trivsels-undersøgelser og forældre spørger konstant deres unge: ”Er du okay?”. Jeg møder unge, der bruger de fleste af deres vågne timer på at bekymre sig og regne ud, hvad andre ønsker fra dem. Dette er årsagen til stigningen i mistrivslen blandt unge mennesker. Jeg kalder det ”bekymringslidelser” i stedet for psykiske lidelser, for vi lærer uskyldigt de unge at bekymre sig. De sociale medier har heller ikke gjort noget godt på den front, da SoMe er skabt til at se ud som om, at alt er godt og perfekt. Men perfektion er en illusorisk tanke og når de unge måler sig op mod perfektion, er det sundheden i deres system, der fortæller dem via en anspændt følelse, at de har forvrængede tanker, som de ikke kan stole på. Anspændthed er lige som en alarm, der fortæller den enkelte, at man i øjeblikket bruger tanker, som et våben mod sig selv. Når tanker bruges som et våben mod sig selv, giver det en anspændthed/sammentrækning/modstand i krop og sind, hvorimod tanker, man bruger som det gode redskab, det er tiltænkt at være, giver en lethed/afslappethed/udvidelse i krop og sind. Der er både sammentrækning altså anspændthed og udvidelse, afslappethed, i et menneskeliv. Det ene afhænger af det andet lige som mørke og lys, ebbe og flod er et udtryk for helhed.

Ovennævnte er ikke raketvidenskab. Vi ved nemlig godt, at de gyldne øjeblikke med vores børn handler om væren – ikke om gøren – og det ved vi alle egentlig godt inderst inde. ”Hvordan ved vi det?” Det ved vi via en afslappet følelse og når vi mister fornemmelsen af den afslappede følelse, så er det livets måde at fortælle os på, at vi er blevet forført af vores bevidsthed til at tro på en uvirkelighed. En fantasi om drager og andet, der kun eksisterer i vores fantasi og ikke i virkeligheden. Når vi ser og opdager dette, så bliver vi mindre skræmte for tankerne, når vi ved det IKKE er virkeligt. Men lige som at lære at gå, hvor vi falder og slår os mange gange, så vil alle mennesker også opleve, at komme til at tro fuldt og fast på fantasierne. Hvis vi dog husker på billedet af det lille barn, der lige sunder sig lidt efter at være faldet, inden det rejser sig op igen og stavrer videre – fuld af tillid og kærlighed til livet – således kan vi også betragte vores tendens til at smelte sammen med fantasierne. Det gør ingenting. Det er bare sådan, det er at være menneske. Der er ingen fejl i naturen og derfor er vores frygtsystem heller ikke en fejl, men noget vi kan lære at kende så godt, at vi kan blive gode venner med det. Så bid livet i låret. Vid at mod ikke er fravær af frygt. Mod er at møde sin frygt med venlighed og gøre det, vi frygter alligevel. Livet er det hele, ebbe og flod, lys og mørke, og perfektion er en illusion. Jo hurtigere du opdager det, desto mere falder du tilbage i livets flod, som dengang du var lille, hvor du levede livet uden dom og forestillinger om, hvordan noget skulle se ud. Dette er, hvad du leder efter for at finde glæde og taknemmelighed i dit liv igen. Livet er en cyklus mellem tillid og frygt, hvor vores homebase er tillid. Al liv er værdigt uanset hvordan det ser ud i formens verden. Det er kun intellektet, der tror, at noget liv er bedre end andet. Intellektet er en del af en helhed, men tror fejlagtigt at det er helheden selv og denne illusion er det meste af verden faldet for. Så lad os vågne op og se livet som en helhed og lad os gøre op med intellektets dualistiske tankegang omkring rigtig/forkert. Det er virkelig en drage fantasi. Held og lykke på din rejse.