Lulu og Leo – Troldmandens hemmeligheder

Lulu og Leo - Troldmandens hemmeligheder

Forsiden til bogen "Lulu og Leo - Troldmandens hemmeligheder" som er skrevet af Natasha Swerdloff og Lars Henriksen.
0.0/5
| På lager

kr. 169,95

Der er fri fragt på køb over 599,-
  • Format
Hardcover
  • Sprog
Dansk
  • ISBN
9788771968668

Lulu og Leo - Troldmandens hemmeligheder

0.0/5
| På lager

kr. 169,95

Der er fri fragt på køb over 599,-

“Lulu og Leo -troldmandens hemmeligheder” er skrevet af Natasha Swerdloff og Lars Henriksen.

Hvordan hjælper forældre deres børn, hvis de ikke trives? Det giver grundlægger af 3P-skolen, Natasha Swerdloff, nu sit bud på i ny børnebog.

“Lulu og Leo – troldmandens hemmeligheder” er bygget op som et eventyr i ni dele. Hovedpersonerne er børnene Lulu og Leo, der lever i det magiske land, Monnuna. En dag besøger de en rar troldmand, for de har hørt, at han ved, hvordan man finder løsninger på alt, der er svært. Fortællingerne kan læses som enkle, finurlige historier, men giver samtidig indsigt i, hvordan man kan håndtere blandt andet ensomhed, angst og følelsen af at være forkert gennem De Tre Principper. Bedst egnet for børn i alderen 6-10 år.

Natasha Swerdloff er begejstret over endelig at kunne præsentere 3P-universet i børnehøjde og siger:

“Børn og deres forældre savner ofte en fælles forståelse og et fælles sprog for, hvad de går og tumler med. Og hvordan de opdager den styrke, vi alle har i os. Det tilbyder denne bog, som er den hidtil mest altomfattende bog om De Tre Principper skrevet til børn.”

Anmeldelser af “Lulu & Leo – troldmandens hemmeligheder”

I dette magiske eventyr lærer I sammen med Lulu og Leo om de superkræfter, vi alle er født med. Det er særlige kræfter, som gør os trygge og hjælper os med at finde vej. Med lidt hjælp fra en troldmand, en panda og nogle midlertidigt vrede kaniner viser denne bog dine børn, at de allerede har alt i sig, som de behøver for at trives.

Michael Neill er en internationalt anerkendt coach og forfatter af seks bestsellere, herunder Creating the Impossible og The Inside-Out Revolution. Hans bøger er oversat til mere end 25 sprog.

For forældre er der ingen større glæde end at se deres børn opdage noget, der hjælper dem med at blive mere glade, robuste og kærlige. Denne smukt illustrerede bog af Natasha Swerdloff og Lars Henriksen lærer børn og forældre om de magiske kræfter, vi alle er forbundet til. Kræfter, som giver os adgang til vores indre velvære uafhængigt af vores omstændighederne.

I skoler over hele verden bliver børn i dag undervist i denne forståelse af tankernes rolle i vores liv og vores indbyggede evne til at have det godt. Resultaterne er bedre, end nogen kunne have håbet på.

Når forældre ser deres børn leve i højere niveauer af ro og tilfredshed, vil de også lære om denne forståelse. Heldige er de forældre, der læser denne bog sammen med deres børn. Lad magien begynde!

Dicken Bettinger, psykolog og internationalt anerkendt webinar- og seminarleder inden for De Tre Principper. Medforfatter til “Vejen Hjem – opdag fundamentet for dit psykologiske velvære”.

Det her er bogen, som havde gjort hele forskellen for mig som ung mor til tre børn. Det er bogen, som mine børn havde tigget om at høre igen og igen. Det er bogen, som hører til på hver en skole og hvert et bibliotek i hele verden, for den fortæller på den fineste måde, hvordan alle mennesker allerede indeholder alt, de har behov for for at være dem, de gerne vil være.

Mavis Karn, forfatter til den internationale bestseller “It’s that simple – a user’s manual for human beings”.

Denne bog er smuk, charmerende og fængslende. Frem for alt tilbyder den en klar og dyb forståelse af, hvordan vi mennesker oplever livet. Især til børnene, men også til de voksne, der læser for dem. Den er fyldt med dyb visdom, som er gjort levende gennem Lulu og Leos udforskning af en skøn fantasiverden.

Judith A. Sedgeman, EdD. Judith arbejder udelukkende ud fra forståelsen De Tre principper gennem Sedgeman Consulting, LLC (se Services). Derudover co-producerer hun en podcast og ugentlige grupper sammen sin kollega Christine Heath, kaldet Psychology Has It Backwards.

Billede af forfatter Lars Henriksen

Lars Henriksen er uddannet journalist og har udgivet flere end 10 bøger, heraf flere børnebøger. Blandt andet “Takt og tone en gammel kone,” som lærer børn om gode manerer på en sjov måde. Og “Vilters Leksikon over børnebandeord,” der fortæller sjove historier om 50 alternative bandeord, som børn faktisk gerne må bruge.

Senest er han medforfatter til “Lily & Leo – troldmandens hemmeligheder”, som lærer børn (og voksne) om De Tre Principper på en letforståelig måde.

Lars driver desuden appen Vilters Godnathistorier, hvor barnet får hovedrollen i flere end hundrede finurlige historier designet til at hjælpe børn med at falde til ro og falde i søvn med et smil på læben.

Prøv hans personliggjorte godnathistorier gratis her: https://vilter.dk/

Følg Lars på Facebook her: https://www.facebook.com/lars.henriksen.5891

Billede af forfatter og 3P coach Natasha Swerdloff

Natasha Swerdloff er forfatter til bøgerne “Vejen hjem” og “Coming Home” samt medoversætter af Sydney Banks‘ bøger “The Missing Link” og “The Enlightened Gardener” der på dansk hedder “Den glemte forbindelse” og “Den oplyste gartner“. Natashas nyeste udgivelse er børnebogen “Lily og Leo – Troldmandens hemmeligheder“.

Natasha er oprindeligt uddannet psykoterapeut og har 30 års erfaring i at arbejde med grupper, skabe og lede kurser samt arbejde med individuelle klienter. Da hun i 2012 stødte på Sydney Banks’ arbejde med De Tre Principper, oplevede hun en transformation i alle aspekter af sit liv. Dette førte til, at hun ændrede fokus for sin virksomhed til at dele forståelsen kendt som De Tre Principper. Natasha har grundlagt 3P-Skolen, hvor hun uddanner 3P practitioners og 3P coaches.

Sammen med Dicken Bettinger har hun skrevet bogen “Vejen Hjem.” Internationalt er Natasha vice præsident i Three Principles Global Community (3PGC). Hun støtter organisationer verden over, der ønsker at sprede forståelsen af De Tre Principper for at lette unødig lidelse og skabe mere fred i verden. Besøg hendes hjemmeside på 3p-skolen.dk

Link til Natasha Swerdloffs hjemmeside, Youtube Kanal og YouTube videoer

Du kan besøge Natashas hjemmeside her.

Du kan finde Natashas YouTube kanal her.

Anmeldelser

{{ reviewsTotal }}{{ options.labels.singularReviewCountLabel }}
{{ reviewsTotal }}{{ options.labels.pluralReviewCountLabel }}
{{ options.labels.newReviewButton }}
{{ userData.canReview.message }}