Jeg hedder Kasper Cordt Olsen, og stødte på De Tre Principper (3P) i 2018 via bogen “Dit selvhelbredende Sind” af Mette Louise Holland. Jeg fik bogen anbefalet af min lillesøster Mia Cordt Hansen.
Mens jeg tog 3P-practitioner uddannelsen hos 3P instituttet i 2019-2020, blev jeg opmærksom på, at det var svært at få et overblik over, hvilke bøger der var udgivet om 3P.
I efteråret 2020 købte jeg lidt forskellige 3P bøger, oprettede facebooksiden “3P Butikken” og solgte bøgerne derigennem. I oktober 2020 lavede jeg hjemmesiden 3pbutikken.dk og flyttede bogsalget her til.
Siden da har jeg stille og roligt fået oparbejdet et større udvalg af engelske 3P bøger (som nu tæller over 100 titler), og har i 2021 også stiftet 3P Forlaget, hvor jeg udgiver 3P-bøger af danske forfattere, eksempelvis “Lille sjæl“, “En ny vej i livet” og “Tanker om tanker”.